Fra rodet optagelse til rolig lyd: Idas første redigering

Ida med en times optagelse og ingen plan

Ida er i fyrrerne og sidder i bestyrelsen i en lokal havneforening i Sønderborg. Hun kom til os i begyndelsen af efteråret med en optagelse på små tre kvarter, hvor tre ældre medlemmer fortalte om livet på havnen. Optagelsen var lavet på en telefon, lagt på et bord mellem kaffekopperne, og man kunne tydeligt høre både servicen og et køleskab i baggrunden.

Hun var ikke utilfreds med indholdet, for fortællingerne var gode. Det, hun var bange for, var selve redigeringen. Hun havde aldrig åbnet et redigeringsprogram og troede, at man skulle være teknisk anlagt for at kunne klippe lyd. Jeg sagde til hende, at man hovedsageligt skal kunne lytte, og at hun allerede havde gjort det vigtigste ved at optage noget værd at lytte til.

Første aften: lyt igennem, før du klipper

Vi startede med ikke at røre ved noget. Ida lyttede hele optagelsen igennem med hovedtelefoner og et ark papir, hvor hun skrev tidspunkter ned: her fortæller Poul om stormfloden, her griner alle, her bliver det uklart. Det tog lidt over en time, og hun syntes selv, at det var spild af tid, indtil hun så arket bagefter.

Arket blev hendes kort over materialet. Hun kunne nu se, at der var tre gode fortællinger, to afsnit der kunne udgå, og en række steder med pauser eller bordstøj. Mange begynder at klippe fra første sekund og mister overblikket. Ida fik et overblik, og derfra blev resten af arbejdet markant roligere.

• Lyt hele optagelsen igennem uden at klippe
• Notér tidspunkter for gode passager og for støj
• Marker de steder, hvor du er i tvivl

At klippe og rense uden at tage livet af stemmerne

Næste skridt var selve klipningen. Ida lærte at fjerne lange pauser, gentagelser og et par vandrende sætninger, men at lade små tøvende lyde blive, hvor de hørtes naturlige. Hendes første udgave lød for stram, som om de tre fortællere havde travlt. Hun lyttede selv og sagde, at det ikke lød som dem.

Så lagde hun nogle af pauserne tilbage, og med det samme kom stemmerne tilbage i rummet. Rensningen af køleskabsbrummet gik bedre end ventet, fordi vi brugte en mild indstilling og lyttede før og efter. Når man renser for hårdt, får stemmerne en underlig, metallisk klang. Vi stoppede, så snart brummet ikke længere trak opmærksomheden væk fra ordene.

Rolige overgange mellem fortællingerne

Den del, Ida var mest nervøs for, var overgangene. Hendes tre fortællinger var optaget i ét stræk, og hvis hun bare klippede dem sammen, ville man høre et hak i lyden. Vi arbejdede med korte udtoninger, så den ene fortælling klinger ud, og der er et lille åndehul, før den næste begynder.

Hun prøvede også at lade et par sekunders rumlyd fra optagelsen stå som bindeled i stedet for at tilføje musik. Det fungerede, fordi lyden var ægte og hørte til stedet. Pointen for hende var, at en god overgang ikke skal lægge mærke til sig selv. Lytteren skal føle, at fortællingen skifter retning, ikke at der er sat et nyt stykke ind.

• Brug korte udtoninger frem for hårde klip
• Lad rumlyd stå som åndehul, hvor det passer
• Lyt til overgangen med lukkede øjne

Det, Ida tog med sig hjem

Efter tre aftener havde Ida en episode på godt tolv minutter, som hun var stolt af. Den var kortere end den oprindelige optagelse, og det var meningen. Hun havde sorteret fra, og det, der blev tilbage, hang sammen. Hun spurgte, om hun skulle lave musik til, og vi blev enige om at vente, fordi stemmerne bar episoden alene.

Det vigtigste, hun havde lært, var en arbejdsgang: lyt, marker, klip groft, finjuster, lyt igen. Hun sagde, at den rækkefølge gjorde programmet mindre skræmmende, fordi hvert trin havde sin egen opgave. Hun planlægger nu en ny episode og vil optage med mikrofonen tættere på, så hun får mindre bordstøj at kæmpe med næste gang.

Idas forløb viser, at redigering mest handler om tålmodighed og gode vaner. Du behøver ikke teknisk baggrund, men du skal give dig tid til at lytte, før du klipper, og turde lade stemmerne klinge naturligt. Hvis du har en optagelse liggende, kan du begynde med at lytte den igennem og skrive tidspunkter ned. Det er et lille skridt, men det er der, de fleste episoder bliver til noget.